Blå druetyper

Blå druetyper

Blå druetyper

Underkategorier

  • Barbera

    Den røde Barbera drue er Piemontesernes stolthed, selvom den ofte står i skyggen af den mere priste Nebbiolo drue. Men der er ingen tvivl om at en god vinificering af Barbera druen kan være en fuldt ud ligeså god smagsoplevelse som førnævnte drue. Der er i Piemonte regionen, omkring byen Asti, at vinen produceres allerbedst. Man mener da også at druen har dens udspring i netop Piemonte regionen, hvor den har været kendt siden det 13. århundrede. 

    Druens skind er dybrød, hvilket resulterer i meget mørke vine. Den er rig på syre, men praktisk talt uden garvesyre, hvilket er godt for dem der har tendens til at få hovepine af rødvin. Barbera-vine kan derfor også lede tankerne hen på hvidvin, altså vine med syre, men uden den udtørende garvesyre, som kendes fra rødvin. Duften og smagen er krydret, og kendetegnet af bitre kirsebær. Flere og flere moderne vine er yderligere fadlagret, ofte på ‘ristede’ fade, hvilket løfter vinen til et helt andet niveau, og giver vinen hints af vanille og anden sødme. Disse vine opnår høj alkoholprocent - 14-15%.

  • Corvina

    Denne røde druesort anvendes i det meget kendte vindistrikt Veneto, i henholdsvis Valpolicella Classico, Ripasso, Amarone eller i Bardolino, til de kendte Bardolino vine.  Dog findes denne drue i disse tilfælde som en del af et ‘blend’ med flere andre lokale druesorter, for at skabe de kendte vine. 

    Corvina stokkene skal bindes op på en særlig måde for at give det bedste resultat- en opbindingsmetode man kalder ‘pergula’, hvilket betyder at stokkene vokser op og så at sige danner et ‘tag’. 

    Druen bidrager med et højt syreindhold, bitre kirsebær- og mandelnoter, og de søde vine der indeholder denne drue giver smag af chokolade, svesker og blomme. 

  • Corvinone

    Denne røde druetype bruges i samme blandinger i Veneto som Corvina druen. Den er af mange blevet forvekslet med netop denne Corvina sort, men DNA analyser viser at de to ikke har nogen form for slægtskab, selvom de er med til at give nogle af de samme karakteristika.

    Corvinone har en tendens til at give mørkere og mere tanninholdige vine, end Corvina (indsæt link).

    Corvinone giver rubinrøde vine der er intense i deres duft af frugt og krydderier. Den giver vine med en god ‘krop’ eller fylde, og behagelige bløde tanniner. Disse egenskaber er med til at vinen er mere vedvarende i munden. 

  • Croatina

    Croatina findes under adskillige synonymer, alt efter hvor i Italien druen benyttes. Den giver ikke store vine i sig selv, i Italien. Druen kan dog berige vine med farve og blødhed.

    I Veneto har man lov til at bruge op til 5% Croatina i Amarone vine.

  • Merlot

    Merlot er en af de mest kendte røde druesorter i verden, og det er ikke uden grund; Merlot giver en blød, smidig, medium-fyldig vin med smag af bær og chokolade. Står den helt alene er det en meget blød vin, som de fleste vil kunne lide – derfor den store efterspørgsel. 

    I Veneto distriktet i Italien er Merlot med til at give sødme til de kendte Ripasso og Amarone vine, når der blandes små procentdele af druen i.  

    I Friuli Venezia-Giulia regionen får Merlot’en nuancer af jord, tobak og krydderier. En utrolig spændende drue at udforske når den kommer fra relativt ukendte vindistrikter, og dermed får helt andre karakteristika end de oversøiske Merlot vine. 

  • Molinara

    Den røde Molinara drue bruges i Veneto regionen i Italien, hvor den bruges som en del af den ‘blend’ af flere forskellige druer der bliver til de eftertragtede Ripasso og Amarone vine.

  • Montepulciano

    I følge vineksperter menes det at den røde Montepulciano drue stammer fra Toscana og er beslægtet med Sangiovese druen, hvilken den da også ofte forveksles med. 

    Det virker ikke umiddelbart til at Montepulciano druen har nogen forbindelse til byen af samme navn, der producerer de kendte ‘Vino Nobile de Montepulciano’.

    Druen er en af de mest beplantede røde druesorter i Italien, og findes da også i 20 af de i alt 95 vinregioner i landet. 

    Montepulciano druen giver vine der har et forholdsvis lavt syreindhold, i forhold til de fleste Italienske druesorter. Vinene lave på denne drue giver vine med en flot dyb rød farve, ekstrakt og forholdsvis højt alkoholindhold. 

    Vin-eksperten Oz Clarke skriver at druen producerer vine med ‘en rund, blommeagtig ‘tung’ rød vin med passende tanniner og god syreindhold til gode priser.’ -  hvilket i også vil finde hos Den Gode Vino.

  • Nebbiolo

    Nebbiolo er kongen af de italienske druesorter. Den står ofte bag store og komplekse vine. Det er vine med fuld krop, som kan lagres i mange år. Den er råstoffet bag den verdenskendte Barolo, og dens 'lillebror' Barberesco som altid laves 100 % på Nebbiolo.

    Nebbiolo er en meget følsom drue sort, og den gør sig bedst i jordbunde bestående af ler og kalksten, som man finder omkring byen Alba i Piemonte regionen i Italien, og det er også her sorten stammer fra.

    Nebbiolo er en af de druesorter med det suverænt højeste garvesyreindhold. Dertil er syreindholdet også højt. Det giver vinen et langt liv, men betyder også, at de kan være lukkede, og svære for den almene forbruger at holde af, når de rammes af det til tider voldsomme syreangreb i munden. Det kan der være to grunde til: pris og kvalitet. Barbaresco, og i særdeleshed Barolo, er dyre vin og mange af dem kræver mange år i kælderen, for at garvesyren bliver blødgjort og vinens smag og aroma skifter karakter. 

    Flere producenter er derfor begyndt at producere 'moderne' Barolo'er, der er blødere og knap så skarpe i munden, for at ramme et bredere publikum. Den Gode Vino's Barolo Levoluzione er et eksempel på denne stil. Den moderne Barolo har ofte været på egetræsfad.

    Som ung er vinen dyb og blåsort, men allerede indenfor de første 5 år skifter den farve og bliver mere brunlig.

    Typiske dufte for Nebbiolo er forskellige bær, så som Hindbær, Ribs, Blåbær og Kirsebær. Desuden florale noter af Rose og Viol. Passende for Alba området der er kendt for den berømte Trøffel, kan også denne specielle duft fornemmes i nogle Barolo'er. Til slut kan nævnes Peber, Chokolade og Røg. Disse ændres dog også ved lang lagring.

  • Nero di Troia

    Nero di Troia er en blå drue der hovedsageligt dyrkes i Puglia regionen i Italien. 

    Navnet stammer sandsynligvis fra byen Troia i provensen Foggia, som grækeren Diomedes grundlagde efter at have indtaget og ødelagt den gamle by Troja.

    Vin lavet på denne drue er ofte kraftige vine, med stor fylde.

    Nero di Troia modner sent, og høstes først langt hen i oktober. Den er ret besværlig at arbejde med, blandt andet fordi druerne tvemodnes.

    Det vil sige, at der på høsttidspunktet sidder både umodne og modne druer i samme klase. Hvis ikke man forstår at behandle dette problem, får man uharmoniske vine med skarp syre.

    Vi kan dog med overbevisning anbefale Nero di Troia fra producenten  Angiuli Donato, da denne producent formår at 'tæmme' druen og producere en vi med megen sødme, struktur og fylde uden nogen form for skarphed.

  • Oseleta

    Oseleta er en lokal drue brugt i Veneto området. Førhen var Oseleta en fast bestanddel af de traditionelle Valpolicella vine, men grundet lavt udbytte og svingende udbytte blev den 'glemt'. Den er nu på vej tilbage i disse vine, da den tilføjer struktur og kompleksitet til mange vine. Den er dog stadig ekstremt sjælden.

  • Primitivo

    Primitivo er et varemærke i Puglien. Vine på Primitivo er altid mørke og kraftige. Smagen kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker, til det krydrede af peber, kanel og allehånde. Generelt har vinene fra det Syditalienske mere bærduft. Druen kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Den færdige vin skal gerne nå mindst 14% alkohol for at frugten kommer frem. At nå dertil kræver masser af sol. Sol er der heldigvis meget af i Syditalien. Derfor produceres der også vine som nærmer sig 16-17% alkohol, hvilket kræver særlig gode færdigheder i vinkælderen, for at tæmme den grad af alkohol. Jo senere Primitivo høstes, jo mørkere bær findes i vinen, hvor de mest ekstreme bevæger sig over mod rosiner og svesker. Vinene byder på kraftig, krydret, solrig syditaliensk smag.

    Den store smagskoncentration og den høje alkoholprocent gør, at vinen smagsmæssigt ind imellem kan give associationer til den kendte Amarone trods store forskelle i produktionsmåde. Det er bemærkelsesværdigt at Primitivo'en naturligt opnår den høje alkohol procent, hvor Amaron'en opnår sin høje alkoholprocent ved at druerne først tørrer i en længere periode for at opnå højt sukkerindhold og derved den høje alkoholprocent. 

  • Rondinella

    Denne røde sort bruges hovedsageligt i Veneto distriktet og er med til at give farve og struktur til de vine den blandes med. Den bruges i de klassiske Ripasso, Amarone og Bardolino vine. Dens gode egenskab til at tørre ind er særlig værdsat i netop produktionen af Ripasso og Amarone vine. 

  • Sangiovese

    Italiens næst mest beplantede røde druetype. Man finder den således i 53 af de i alt 95  vinregioner i landet. Den har været kendt og udbredt i Italien allerede siden det 16. årh. 

    Sangiovese går under forskellige aliaser alt efter hvor i Italien man finder den. Der kendes til ca. 16 forskellige kloner af Sangiovese druen. 

    Den mest kendte betegnelse på Sangiovese er ‘Brunello’, og det er da også udelukkende denne drue der er at finde i vinen med samme populære navn. Druen er også hovedbestanddelen i kendte navne som ‘Vino Nobile’, Chianti Classico og de såkaldte ‘Supertoscanere’. Disse vine laves i det smukke Toscana, men der findes mange andre vinbønder der kan lave god vin på denne dejlige drue. 

    Druen kan bruges til at lave vine med meget forskellige karakteristika. 

    Alt i alt er det en forholdsvis ‘nem’ druetype at sætte sammen med mad. Selvfølgelig kan det traditionelle Italienske køkkens retter anbefales, og den kan sågar ‘klare’ tomat baserede retter som Italienernes mange pastarette ofte indeholder. - faktisk en opgave ikke alle vine kan klare. 

  • Turchetta

    Turchetta er en gammel druesort der er blevet brugt i Valpolicella og Veneto området.

    Første gang druen blev nævnt ved dette navn var i 1823.

    Det er en sort med gennemsnitlig kraft og god, men ikke rig produktion. Den har god modstandskraft over råd og meldug.

    Vin fremstillet af Turchetta har ofte en vinøs næse, med noter af hindbær og peber. Smagen er blød og har stor elegance, og en god mængde tanniner, men stadig blød.

Der er 37 varer.

Viser 1-15 af 37 element(er)

Aktive filtre